onsdag den 30. april 2014

Ny, lækker kvalitet bomuld...


... fra Strikkebogen
Pima Gloss
Mums for en blød kvalitet i de lækreste farver 
Æblegrøn,
Fennikel,
Chokolade...
... bliver helt sulten af at læse dette farvekort. 
Garnet er smukt blankt, passer til en pind nr. 4-4½
50 g = 100 meter og ca. 20-22 m på 10 cm.
Trine, damen bag Strikkebogen, 
har på det medfølgende postkort, skrevet, 
at der også er "tøse-farver" på vej snarest :-)



tirsdag den 29. april 2014

Det er sjældent....



... at jeg i næsten halvandet døgn ikke har en eller anden form for håndarbejde i hænderne. Med andre ord, jeg arbejder konstant, kan altid lige finde en anledning til at hive noget garn frem.
Men denne weekend lykkes det, 
at lade garnet ligge, men ikke hænderne.
Havearbejdet kaldt i min kære barndomsvenindes sommerhus, 
hvor Folke og jeg har tilbragt en lille weekend med veninden og hendes 2 piger.
Jeg har før vist jer billeder fra vores ture, se her og her.
Ture som vi er på 1-2 gange om året.
Ture vi i den grad nyder. 
Vi laver nogenlunde det samme hver gang, skråler til diverse melodier på vej op til huset, har vognene fuld af mad, 
smutter lige forbi Hansen is og køber et par liter til fryseren.
Når vi er fremme smækker vi dørene op, og skriiiger.... "...ingen sko inde i huset", mens børnene knap og nap hører os, 
men drøner ud i al det grønne, med deres snitteknive 
og små historie i hovedet.
Det er helt fantastisk og høre og se dem lege sammen, samle pinde i den store have, snakke om hvor hulen skal være denne gang, 
hvor hestene kan stå.
2 piger og 1 dreng, som ikke ser hinanden til hverdag, men som man tydelig kan se, kender hinanden fra disse ture, er trygge og har det sjovt i hinandens selskab.
Ind imellem kommer de susende forbi, når en bue lige skal spændes op, eller sulten melder sig...
Og min veninde og jeg, vi går og klippe og river 
og piller ukrudt op hist og pist, 
snakker lidt, men er også stille i hinandens selskab.
Jeg nyder det.
Kære skønne veninde, endnu engang tak for en dejlig
 tur, knus Stine :-)








fredag den 25. april 2014

Jaaa....

...... må stoppe hver 10. meter, på vej hjem fra skole, for at fotografere alle se nye skud og blomstrende træer. Er der nogen som kan navnene på disse træer, som også dufter helt fantastisk, specielt den med se hvide blomster. Tænker at det er afstikker af en Syren. God weekend, er på vej i veninder sommerhus :-)

tirsdag den 22. april 2014

Street art...


... på altanen :-)
Kønt??... nej måske ikke, med det var sjovt at prøve det af, garn
og rækværket som en kæmpe væv. 
Folke og jeg hyggede os med projektet.
Måske der kommer lidt flere felter på de næste par dage.
En sjov effekt, og en billig måde at skjule sig en smule på. 
Sidst år hæklede jeg det her til altanen.




lørdag den 19. april 2014

Sommer Strik

... er da vist højaktuelt i dag. Med sol over hele landet, kommer lysten til nyt og lyse farver. I Hendes Verden nr. 17 får du et strikkehæfte med sommerstrikke med i købet.
Mit design er den lysegrå trøje, i omvendt glat, trekvartlange ærmer og kantet i gul.
Garnet er Hjertegarns Hjerte Fine.

fredag den 11. april 2014

Stablen af hæklede....

Garnet er Tusindfryd's Hverdagsuld

.... romber/firkanter, stiger stødt.
Det er sådan et "ind-i-mellem-andre-opgaver-projekt",
som skal ende som et færdigt tæppe til en sag
for Hendes Verden. 
I aften hæfter jeg lidt ender igen,
og ikke før, for nu skal der arbejdes på andre ting!!
Kære alle sammen, rigtig god weekend :-)

torsdag den 10. april 2014

onsdag den 9. april 2014

Valket taske....


.... med masser af plads og ikke mindst masser af striber.

Tasken har jeg designet til Kreativ Strik nr. 2.
Den er strikket i Lima fra Hjertegarn,
stor, sjasket taske indtil den har fået
en tur i vaskemaskinen med en par cowboybukser.
Banket og tæsket godt igennem, kommer
tasken ud i en mindre størrelse, 
med en god og fast i strukturen som efter tørring
kan klare at transportere en pæn del :-)

Tasken strikkes nedefra og op.
Der startes med en rektangel, hvorom der efterfølgende samles masker op og strikkes rundt. 
Super nem strik, som afsluttes med
en grå Hestetømmeaflukning.
(Hvis det er for svært, kan man bare afslutte i rib)


Sådan så tasken ud før den kom i vaskemaskinen.

lørdag den 5. april 2014

Super flot trøje...


... hvis jeg selv må sige det;-)
Og det er vel tilladt, at prale?... engang imellem?
Denne model har jeg designet til 
Alt om Håndarbejde nr. 4.
Den er strikket i en af mine absolut ynglings-garner
Vidal Alpaka fra Hjertegarn.
Jeg synes selv at det er blevet super flot, denne
lidt anderledes raglanindtagning, som ligger centreret 
midtfor og bag.
På den måde blev hele mønsteret på ærmerne "bevaret",
så det når helt og fint op til halsudskæringen.
Hvad synes du om modellen?





fredag den 4. april 2014

Her strikkes....

... arme, ben og en stribet krop.
Et hoved er også ved at tage form.
Mangler ører og hale, før det lille dyr er færdigt.
Garnet er Hverdagsuld fra Tusindfryd.
God weekend :-)

onsdag den 2. april 2014

Er er nogen som kan hjælpe mig....


.... med at finde et "kontor" ude i byen??
 
Dem af jer, som læser med her på bloggen, 
ved sikkert godt hvad det er jeg har bruge for,
en arbejdsplads/kontor med
masser af hylde- og lidt bordplads, 
netadgang, lys og en kaffemaskine i nærheden:-)
Helst på
Frederiksberg, Nørrebro, Valby m.m.
Det må meget gerne være et fællesskab, hvor der
også er andre som arbejder og har deres daglige gange,
og at man en gang i mellem kunne mødes over en kop kaffe.
Er der nogen, som kender nogen, som kender....???
Så skriv endelig til mig på
stihj@sol.dk
Tak :-)

tirsdag den 1. april 2014

Strik Bornholm


Strik Bornholm 
er en helt ny strikkefestival, 
som løber af staben for første gang i år
fra 4. - 7. september
Kig ind her og læs mere, se priser og udbuddet af alle
de mange workshops.
Jeg er også på programmet:-)
med blandt andet
Hulstrik og blonder
Oldemorfirkanter
Vævestrik
 og Modelberegning
Måske vi ses?